Batterier til dine elektroniske produkter

Teknologi

Hvis du kigger rundt i dit hjem, vil du nok hurtigt få øje på en masse produkter, der bruger batterier. Har du nogensinde tænkt over hvor mange det faktisk er? Når en ting pludselig ikke virker mere, køber vi bare nogle nye batterier og så er det gjort. Der er dog forskel på batterier både i forhold til størrelse, men også i forhold til type. Helt generelt findes der to typer af batterier, som stort set kommer i de samme størrelser. Men hvilken type skal du så vælge? Og skal de være genopladelige eller skal de bare bruges en gang? Læs med her og få nogle svar.

 

Forskellige typer batterier

Der findes som sagt generelt to typer batterier – de genopladelige og engangsbatterierne. I de fleste husholdningsprodukter bruges oftest sidstnævnte. Engangsbatterierne bruges for eksempel i radioer, lommelygter, kameraer, fjernbetjeninger, vægte og andre lignende produkter. Der findes flere typer inden for de to overordnede kategorier.

Det mest udbredte engangsbatteri er alkaline batteriet. Du kan nok finde et eller alkaliske batterier i flere af dine produkter derhjemme. Dette batteri er særligt fordi det har en høj strømmodstand og energitæthed. Det betyder at levetiden er lang, hvilket gør det perfekt til brug i helt almindelige husholdningsapparater. Det kan være dyrt at købe, men til gengæld holder det ofte 4-6 gange end andre batterier.

Af alkaline batterityper kan der findes følgende batterier:

  • 23A batterier
  • AA
  • AAA
  • AAAA
  • C
  • D
  • 9V
  • N/LR1
  • 4,5 volt
  • 6 volt
  • … og 12 volt batterier

Genopladelige eller engangsbatterier?

Alkaline batteriet er altså et af de mest almindelige her i Danmark. Men er det egentlig bedst at købe genopladelige batterier eller engangsbatterier? Umiddelbart ville man tænke at man fik mest for pengene ved at kunne lade batterierne op igen, men det er faktisk ikke altid en fordel at de kan lades op igen. Genopladelige batterier er dyrere end engangsbatterier og derfor er det ikke altid den bedste løsning.

Ved apparater, der ikke bruger særlig meget strøm, er det bedst at købe et engangsbatteri. Det kunne f.eks. være til fjernbetjeningen eller andre lignende produkter. Engangsbatterierne kan holde mange år i disse apparater og det giver derfor ikke mening at købe genopladelige batterier til disse apparater.

Hvis du derimod har nogle meget strømslugende apparater, kan det godt betale dig at købe genopladelige batterier. Det er i alle apparater, hvor du ofte skifter batteri f.eks. værktøj og trådløse telefoner. Du sparer penge i det lange løb ved at købe det genopladelige batterier, men du skåner faktisk også miljøet. Køb derfor altid genopladelige batterier til dine strømslugende apparater.